Julekalender
Den første danske julekalender blev produceret af Chr. Olsens Kunstforlag i 1932-1933. Det var samtidig med at adventskalendere fra England blev importeret. Der var billeder af Julemanden, trommer, juletræer mv. bag lågerne.
Lige før anden verdenskrig begyndte man at producere 3-D julekalendere, som forestillede nissetog, flyvemaskiner og efter den første rumrejse også nisseraketter. Danmarks Radio begyndte i 1962 at producere Børnenes Julekalender. En idé man havde fra Sveriges Radio, som var startet allerede i 1957. I 1977 ændrede den navn til Børnenes U-landskalender. Nu begyndte man også at sende i fjernsynet.

